NØDNUMMER - FORFRISKNINGER - GODE RÅD - OM OS
SKOVBOMARCHEN er en vandretur som går gennem store dele af det gamle Skovbo
(dvs. den vestlige del af Køge Kommune).
Den afholdes søndag 16 marts 2025 , med start og slut ved Skovtrop-spejdernes hytte på Halvejen 11 i Bjæverskov (nær ved Skovbohallen).
Der kan vælges mellem 5 ruter af vekslende længde, så det er muligt for ALLE at deltage, både de helt unge med de korte ben, dem der kræver lidt udfordring, dem der bare vil have en hyggelig dag og dem der gerne vil røre sig lidt. Den korte rute på 5 km er velegnet til barnevogn.
TILMELDING
Vi beder om, at man tilmelder sig på forhånd, da det letter vores planlægning. Skulle det imidlertid være svipset med forhåndstilmeldingen, eller melder muligheden sig for at deltage i sidste øjeblik, er du selvfølgelig alligevel velkommen til at møde op i Spejderhytten i det tidsrum, hvor din favoritrute starter.
DER ER FØLGENDE RUTER:
* A: 50 km: Start kl. 6.00 — 6.30
* B: 30 km: Start kl. 8.00 — 8.30
* C: 20 km: Start kl. 9.00 — 9.30
* D: 10 km: Start kl. 9.45 — 10.15
eller eftermiddagsturen:
* E: 10 km: Start kl. 13.00 — 13.30
* F: 5 km: Start kl. 10.30 — 11.00
eller eftermiddagsturen:
*G: 5 km: Start kl. 13.15 — 13.45
Alle ruterne er tydeligt afmærket, så man ikke behøver at kigge i kort, men kan koncentrere sig om at nyde den smukke natur. Hvis du alligevel gerne vil følge med, udleveres der kort ved starten. De planlagte ruter bliver også vedlagt her på siden som PDF filer i løbet af vinteren.
GPX filer vil også være tilgængelige samtidig med PDF filerne.
*** De enkelte ruter kan ændres helt op til start, hvis vejret gør at hele eller dele af ruten bliver ufremkommelige.
PRISER
Voksne (16 år og derover): kr. 60,-
Børn (0-15 år): kr. 30,-
Spejdere i uniform (alle aldre): 30,-
Skovtrop spejdere i uniform (alle aldre): Gratis
Priserne inkluderer saftevand og kaffe/the i Spejderhytten og på depoterne og et flot personligt diplom. Logbøger kan stemples.
Tilmelding til Skovbomarchen er åben : TILMELD HER
Her skriver du: Navn (fulde navn), mobil nr. og vælger hvilken deltagertype du er. Desuden skal der vælges rutebogstav (se afsnittet om ruterne)
Dette gøres for hver deltager. Mobil nr. er til for at vi kan kontakte dig, hvis der skulle ske ændringer.
Betaling med betalingskort sker samtidig med tilmeldingen eller evt. kontant/mobilpay ved startbordet i Spejderhytten.